tatsraad Scharamykins Dagligstue er indhyllet i et behageligt Halvmørke, der en Gang imellem brydes af et rødt, flammende Skjær, som Kaminilden kaster hen over Væggene, Møblerne og de Tilstedeværendes Ansigter. Foran Kaminen sidder Statsraaden, en ældre Herre med hvidt Kindskjæg og et mildt Ansigt, og taler med Viceguvernøren, en smuk og kraftig Mand i Begyndelsen af Fyrrerne. Henne ved Klaveret leger Statsraadens fire Børn: Nina, Nikolaj, Nadeschda og Ivan, og inde i Kabinettet bag den halvaabne Dør sidder hans Frue ved Skrivebordet. Fruen, der er midt i Trediverne og har et yderst livligt og pikant Ansigt, studerer ivrigt i en meget «moderne» fransk Roman, som hun er parat til at gjemme under Skrivemappen, hvis en af Herrerne skulde nærme sig.
«Ja, før var Byen heldigere i den Retning,» siger Scharamykin og ser med sine nærsynede Øjne ind i den døende Ild. «Der var saa godt som ikke en Vinter, hvor vi ikke fik Besøg af en eller anden første Rangs Stjærne. Den Gang kom der baade berømte
