Hopp til innhold

Side:Mit Liv.djvu/285

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Jægeren saa’ først lidt paa Artemijs ynkelige Ansigt, og derefter satte han Huen paa Hovedet, greb sin Bøsse og sagde:

«Fy for Pokker! Jeg gider ikke se længer paa dit modbydelige Fjæs! Heller ud i Regnen og Mørket end at sove under samme Tag som du! Lev vel, Usselryg! — Kom her, Kvik!»

Han gik og slog Døren saa haardt i, at hele Hytten rystede, men Artemij, som var mere død end levende, skyndte sig at skyde Slaaen for, gjorde Korsets Tegn og krøb derefter atter op paa sin Ovn.