Det er Morgen; Solens klare Straaler trænger gjennem de matte, tilfrosne Ruder ind i Børneværelset. Vanja[1], en Dreng paa sex Aar med spillende Øjne og Opstoppernæse, og Nina, en lille fire Aars Pige med røde Kinder og krøllet Haar, er lige vaagnede og ligger og skærer Grimasser til hinanden gjennem Sengetremmerne.
«Fy, I maa skamme jer, I dovne Unger!» skjænder Barnepigen. «Alle de andre sidder allerede ved Thebordet, og I ligger endnu og driver i Sengen!»
Solstraalerne spiller saa livligt paa Tæppet, paa Væggen og paa Barnepigens Skjørt, at de frister og lokker til Leg, men Børnene, som er vaagnet op i daarligt Humør, lægger slet ikke Mærke til dem. Nina sætter Munden op til en lille Trut og forlanger The paa Sengen, og Vanja bryder sit Hoved med, hvorfra han skal hente en Grund til at stikke i Brøl. Situationen synes truende, men der indtræder en pludse-
- ↑ Diminutiv for Ivan. O. A.
