Side:Mit Liv.djvu/254

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


«Herregud! Hvorfor vil du ikke bytte den for mig?» siger han til Grischa efter at være vendt tilbage fra sin mislykkede Expedition. «Du skal faa Byttepenge! Vil du virkelig ikke? Jeg forærer dig Rubelen, hvis du vil give mig ti Kopek!»

«Nej, jeg vil ikke!» svarer Grischa og skjæver mistænksomt hen til Broderen, medens han samtidig putter sin Haand ned i Lommen for at værge sin Skat.

Vasilij bliver saa vred, at han begynder at skjælde ud, men paa dette Tidspunkt træder Sonja hjælpende til og laaner ham en Kopek. Han sætter sig ned, faar to Kort som de andre, og derpaa begynder Anna at raabe op.

«Jeg har tabt en Kopek paa Gulvet!» melder Grischa pludselig med bevæget Røst. — «Vent lidt!»

Hængelampen bliver løftet ud af sin Beholder, og alle kryber saa ind under Bordet for at finde Kopeken. Hænderne forvilder sig i Spytteklatter og i Nøddeskaller, og der vanker baade Dunk og Spark, men Kopeken findes ikke. Man leder paa ny, men nu bliver Vasilij saa utaalmodig, at han river Lampen ud af Grischas Haand. Grischa vedbliver at lede i Mørket, og endelig findes Kopeken. Alle sætter sig paa Plads, og man skal lige til at begynde Spillet, da Alexej melder, at Sonja er falden i Søvn.

Sonja, der hviler sit krøllede Hoved paa begge Hænder, sover trygt og roligt, og dog har Ole Lukøje først indfundet sig for et Øjeblik siden, medens de andre laa og ledte efter Kopeken.