Hun tog en stor Nøgle, som hang bag Skabet, og
førte sine Gjæster gjennem Køkkenet og ud i Gaarden.
Selv gik hun i Forvejen, og Tschubikof og Dukofskij
traskede bagefter med lange Skridt. Endelig, efter flere
Minutters Vandring gjennem Møddingepøle og Skarndynger, skjelnede de for ude i Mørket Omridset af
nogle høje Træer, og inde mellem disse en lille, lav
Bygning med en høj Skorsten.
«Det er der, jeg har gjemt ham!» sagde Olga Petrovna. «Men skaan mig — fortæl det ikke til nogen!»
Da de kom helt hen til Huset, opdagede Tschubikof og Dukofskij, at Døren var aflaaset og forsynet med en vældig Hængelaas.
«Hold Lyset og Tændstikkerne parate!» hviskede Dommeren til sin Sekretær.
Olga Petrovna fik Hængelaasen lukket op og førte de to indenfor. Dukofskij tændte sit Lys, og det viste sig da, at der ikke fandtes andet i Stuen end et Bord med en Themaskine og en halvfyldt Suppeterrin.
«Videre!» kommanderede Dommeren.
Den næste Stue frembød heller intet mærkeligt. Midt i den stod der et Bord med et stort Fad Skinke, en Karaffel Brændevin og nogle Glas — og det var hele Møblementet.
«Men hvor er ... hvor er han selv? Jeg mener den Myrdede?» spurgte Dommeren.
«Han ligger oppe paa den øverste Hylde!»[1]
- ↑ I den russiske Badstue findes som bekjendt Hylder, hvorpaa den, der benytter Badet, hviler indsvøbt i Tæpper. O. A.
