«Det kunde næsten ligne Aftrykket af et Knæ. Naa, hvad mener De saa, mine Herrer, har jeg Ret eller ikke?»
«Ja, hvad Gulvet angaar, saa frembyder det ikke noget mærkeligt!» sagde Dukofskij. «Jeg har fundet en afstrøget Tændstik, og det er alt. Se, her er den! Det er en af disse svenske Tingester, som man har begyndt at indføre i den senere Tid. Og den maa være efterladt af en af Morderne, for Mark Ivanovitsch brugte kun almindelige Tændstikker, Maaske dette sidste Fund kan bringe os paa Sporet...»
«Ih, men saa ti dog stille!» raabte Dommeren og gjorde en utaalmodig Bevægelse med Haanden. «Jeg vil ikke høre mere om den dumme Tændstik. I Stedet for at lede efter Tændstikker skulde De heller undersøge Sengen.»
Efter at Dukofskij havde vendt op og ned paa alt Sengetøjet, meddelte han Resultatet af sine Undersøgelser.
«Ja, Blodpletter har jeg ikke fundet nogen af, men i Pudevaaret er der hist og her nogle Smaahuller, som vistnok er fremkommet ved Bid, og paa Lagnerne er der flere store Plamaser, der lugter som Øl. Efter alt at dømme maa der have fundet en fortvivlet Kamp Sted. For det første...»
«Ja, Deres private Meninger kan De beholde for Dem selv!» sagde Dommeren i en unaadig Tone. «De skulde hellere...»
«Den ene af hans Støvler ligger nede ved Fodenden af Sengen,» vedblev Sekretæren med ufor-
