dig!» brummede Faderen og kravlede op paa Ovnen. «Skal du slaa hende, mens din Broder og hans Kone ser derpaa! — Du maa skamme dig!»
Den gamle Kone sad tavs og i sine egne Tanker, og Thekla, der vuggede den mindste, lod slet ikke til at mærke, hvad der foregik. Kirjak greb Marie i Armen og trak hende ud paa Gulvet, men da han midt under dette opdagede Nikolaj og Olga, slap han sit Offer og blev staaende med opspilede Øjne og aaben Mund.
«Naa, saa I er komne!» sagde han omsider med tyk Stemme. «I kommer for at gjæste Huset her, kan jeg tænke mig ... og har nu sagt Farvel til Moskva, kan jeg tænke mig. Det er ellers en stolt By, efter hvad de siger, den første i Riget, efter hvad de siger. — Ja, undskyld!» brummede han, og derpaa dinglede han hen til Væggebænken og skjænkede sig en Kop The, som han hældte ud i Underskaalen og derpaa slubrede i sig. Efter at have drukket en halv Snes Kopper lagde han sig paa Bænken, saa lang han var, og faldt i Søvn.
Alle gik nu til Ro. Nikolaj fik paa Grund af sin Sygdpm Plads anvist paa Ovnen ved Siden af den Gamle, Sascha lagde sig paa Gulvet, og Olga søgte Hvile i et stort Træskur sammen med Svigermoderen og de to Svigerinder.
«Naa, lille Svigerske,» sagde hun, mens hun laa paa Høet ved Siden af Marie, «stands nu dine Taarer, for de hjælper ikke paa Sorgen. Vi maa taale, lide og finde os i alt. Husk paa Skriftens Ord:
