Nikolaj Tschikildjejef, der tjente som Opvarter i «Slavjansky Basar»[1], blev mere og mere svagelig. Det var navnlig Benene, som Sygdommen satte sig i, og de blev da efterhaanden saa usikre, at han hvert Øjeblik faldt med, hvad han havde i Haanden. Det endte naturligvis med, at han maatte opgive sin Stilling, og efter at han havde brugt den Smule Penge, han og Konen havde lagt til Side, vidste han ingen anden Udvej end at tage hjem til sine gamle Forældre, der boede i Landsbyen Shukovo.
Da han kom til sin Fødeby, stod Solen allerede langt nede paa Himlen. Hver Gang han i Erindringen havde gjenkaldt sig sit Barndomshjem, havde dette fremstillet sig for hans Bevidsthed som noget ualmindelig lyst og hyggeligt, men nu, da han traadte ind i Stuen, blev han ligefrem forfærdet over den Urenlighed og det Uhygge, der mødte hans Blik. Hans Kone Olga
- ↑ Slavjansky Basar: Den slaviske Basar, er det største og bedste Hotel i Byen Moskva. O. A.
