sine Forældre, og Kleopatra mødte nu ogsaa hyppigt hos os. Doktoren holdt ikke af, at Marie og jeg vare saa optagne af vore landlige Sysler, fordi dette hindrede ham i at disputere med os, og han paastod endogsaa, at det at pløje, saa og høste var en Gjerning, der maatte betragtes som uværdig for en fri Mand og burde overlades til Dyr og Maskiner. Kleopatra var lige saa opsat paa at komme tidlig hjem som i gamle Dage, og naar hun en enkelt Gang blev til sent ud paa Aftenen, var der ingen Ende paa hendes Uro og Bekymringer.
«Du store Gud, hvor du dog er barnagtig!» sagde Marie en Gang til hende i en bebrejdende Tone. «Det er virkelig latterligt af dig at gjøre alle de Ophævelser!»
«Ja, du har Ret,» indrømmede Kleopatra, «men jeg kan nu alligevel ikke lade være dermed. Naar jeg er hos jer, har jeg altid Følelsen af, at jeg begaar noget urigtigt.»
Da Høbjærgningen begyndte, tog jeg selv fat med, men da jeg aldrig før havde prøvet dette Arbejde, var jeg i de første Dage som mørbanket over hele Kroppen og saa træt, at jeg pludselig kunde falde i Søvn, naar jeg om Aftenen sad ude i Haven og talte med Marie og de andre. Senere, naar vi drak The, overvældede Søvnigheden mig igjen, og jeg sad da og halvsov, lige til vi rejste os fra Bordet. Men hvor træt jeg end kunde være om Aftenen, stod jeg dog altid op ved Daggry, og jeg arbejdede saa, lige til Solen gik ned
Om Søndagen var jeg hjemme hele Dagen, og jeg kunde da ikke undgaa at se, at min Kone og Kleo-
