ter Rasches Sigende, og at han var en vigoureux Mand, og hengiven til Venerem, hvorudi han extravagerede. General-Adm. Lieut. Gyldenløve, som har beskrevet Kong Frederik IV.s Reise, siger: Le Roi dina à Nærstrand et coucha à 3 lieux de là, l’endroit se nomma Karmesund, mauvais gite, 10 Juli 1704. En anden Reisebeskrivelse beretter ved 10 Juli: Wir ruderten und segelten indessen über Staff-fiord nach Kaaperwigen, so 4 Meilen von Stawanger entlegen, alwo der wegen seinen Schriften bekannte Thormod Torfæus an einen plaisirlichen Orte auf einem Hügel nahe beim Strande wohnet. Af forbenævnte Brev sees, at den første Part alt 1705 var færdig og nedsendt, og begjærede 2den Part tilbage for at revideres. Rasch melder ham og, at i hans Series synes noget at være paradox. Men en stor Mængde Exemplarer af hans Historia Norv. laa endnu usolgt ved Kjøbenhavns Ildebrand og der blev opbrændt. – – – Hans Series var forfattet efter Frederik III.s Befaling, som han i Dedicationen til Frederik IV roser for sin store Indsigt i det Historiske, og især sine egne Lænders Historie, og som en lærd Herre i andre Ting. Vindings Approbation er af 2 Aug. 1697, men da det ei blev trykt før efter Christian V.s Død, blev Dedicationen til Frederik IV.
Marcus Giøe. En lærd og meget berømt Mand. En af hans Slægt, Lieutenant, som blev arresteret, veed ikke for hvilken Beskyldning, som blev actioneret af General-Fiscalen Brostrup Albertin, gik Marcus Giøe selv i skranken for Høiesteret, og forsvarede ham saaledes, at Lieutenanten blev frikjendt, hvorpaa Giøe reiste lige hen i Arresten, og forkyndte ham sin Befrielsesdom, tog ham ud og førte ham hjem med sig. Albertin, da han ikke reusserede i Hovedsagen, betjente sig af denne Overilelse, og forestilte Giøes egen tiltagne Myndighed, førend Dom var beskreven, forkyndt og Ordre udstedt, at egenraadig udtage en arresteret Person, hvorpaa strax blev M. Giøe betydet at for denne sin Selvraadighed qvittere Kjøbenhavn inden 24 Timer, og paa en vis Tid ikke at finde sig der, eller indtil videre allernaad. Forgodtbefindende. Dette, som man kan tænke, maatte smerte en saadan Herre, men endnu mere, da Albertin om Morgenen
