Side:Meddelelser fra det norske Rigsarchiv I (1870).djvu/29

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
25
I. Deichmans Optegnelser.

Stralsund blev beleiret, var Løvenørn Generaladjutant. En Dag han stod bagenfor Kongen, idet Kanonerne spillede fra Fæstningen, stod Kongen altid ret op uden mindste Bevægelse. Løvenørn med andre, naar de saa Ilden, bukkede sig, og malheureusement stødte Kongen i Ryggen, da Kongen vendte Hovedet, og spurgte hvad det var for en H....., som stødte ham. Da han var Stiftamtmand i Jylland, var han stændig blandt den store Adel, der saa ham altid over Skuldrene, antog ham for at være grov i sin Opførsel, han var meget rundtalende, og siges han havde lastet Hoffets sparsommelige Levnet med andet mere, saa at Kongen blev ham koldsindig. – I Christian VI.s Tid blev han strax indkaldt og blev Oversecretair. Han besad denne Konges Naade i en saa høi Grad, at han bydde de Mægtige Spidsen og omsider triumferede over dem. Landmilicens Aftakkelse gav ham dertil god Anledning. Imidlertid fandt han en stor Antagonist i Danneskjold, men dog conserverede sig i Kongens Naade til sin Død.

Hannibal Sehested. Ingen Efterretning, at han har gjort Amour til Eleonora, Ulfelds Gemal, men vel [til] en ældre Søster, som skulde ægtet Frants Rantzau, der druknede 1632, da hun døde Aaret efter, da Sehested var til Padua. Siden giftede han Frøken Christina 1642, da Ulfeld alt tilforn var gift 1637. Troer intet om Ulfelds og Sehesteds Proces for Svigermoderen. Sehested opførte sig, efterat han havde resigneret sine Charger, som en tro Undersaat; gik i spansk Tjeneste, blev grand maitre d’artillerie i Flandern, og siden engagerede sig med Mediateurerne i den sidste Fred 1660. Ulfeld vilde .... at Hertugen af Holsten skulde udvælges til Konge, men frygtede for Norges Separation, hvor Sehested var Statholder, som, altid mod Ulfeld, havde da conserveret [det] til Kong Frederik. Dette stemmer med hvad Wadskjær beretter om Kong Frederik, da Haandfæstningen blev saa opskruet: „da gaaer jeg til Norge“.[1]

Fredericus qvartus var meget mistrøstig efter det fatale Slag ved Gadebusch. Førend det begyndte, bleve Gene-

  1. Wadskiær, Poetisk Skueplads S. 41. Langebekiana S. 70.