Side:Meddelelser fra det norske Rigsarchiv I (1870).djvu/21

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
17
I. Deichmans Optegnelser.

det er farligt at vise Naade imod dem, man har bragt til Fornedrelse. Periculum est misericordia. Ulfelds Exempel var vel Aarsag til, at Griffenfeld blev saaledes fængslet. – Han var homo novus, ex se natus. Naar ikke blotte Meriter frembringe et Menneske, som har dem i høi Grad, staaer han altid Fare; en middelmaadig Person, ja en Taabe bringer det ofte videre, og gaaer mere sikker. Gr. maa man ansee som isolé, eller som en Bygning, der stod blot uden at have Communication med andre Bygninger, og derfor mindre befæstet. Det var derfor en Mangel i hans Forsigtighed, at han ikke i Tide allierede sig med de store Huse, som havde hjulpet at soutenere ham. Da han saaledes var af ringe og ubekjendt Herkomst, i en Hast som et Veirlys lod sig see paa det høieste af vort danske Firmament, i ingen Alliance med de store Familier, som paa den Tid maa vel have havt noget af deres gamle Høihed og Myndighed fra de forrige Regjeringer, maaskee liden Omgjængelse med dem formedelst hans store og overmodige Forretninger, maaskee og ikke saa ganske vant ved den store Levemaade, derhos saameget indtaget af sin egen Person og Meriter, at han nok saa den Forskjel, som var mellem ham og de andre, men dog ikke saa, hvad der vilde flyde af alt dette – – –. Hans dybe Indsigt og betænksomme Opførsel ved Wismars Overgivelse og Christian V.s Erindring til ham forhen, maatte jo ominere ham noget farligt. Det er uomgjængeligt, at han maa have været saa forhadt og stinkende i de Stores Øine, at intet har været dem mere angelegen end hans yderste Fordærv og Fald. Han maatte øiensynlig see, at Herren selv ikke kunde være tilfreds med ham; – – en Konge anseer det for en Vanære at lade sig corrigere og hovmesterere Tid efter anden, efter Formodning var intet mere incompatible end Kongens Temperament og hans. Vare de enige i Statsaffærerne, vare de af ulige sindelag i alt andet. – Der fortælles, at Hertugen af Pløen som en af hans største Efterstræbere, da han saa hans store Myndighed og den Naade, Kongen bar for ham, enten i ret Mening eller par Simulation reiste til ham for at ville ingaae Venskab med ham, og tilsidst efter adskillige Declarationer bleve aldeles confidentes med hinanden,