Side:Meddelelser fra det norske Rigsarchiv I (1870).djvu/12

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
8
I. Deichmans Optegnelser.

rigtig udi den forborgne Skuffe de Skrifter, de ledte efter, hvorefter han blev dømt.

Vor Danske[1] Lov har været og endnu er udi almindelig Estime for sin Korthed, Tydelighed og Grundighed. Der fortælles, at en engelsk Biskop, da han hørte den samme meget berømme, med Begjærlighed begyndte at læse den, og da han læste det første Capitel om Kongens uomskrænkede Magt og Myndighed, lagde den tilsammen og vilde ikke læse videre; enten han menede, at det var ingen Vanskelighed til at gjøre en god Lov, hvor Kongen uden Modsigelse kunde efter egen Behag foreskrive hvad han vilde, eller og at samme Lov havde ingen anden Bestandighed, end naar Kongerne blev anderledes til Sinds. Saa kort og compendieus Loven i sig selv er, saa vidtløftig er den allerede bleven ved de mangfoldige Forordninger, der siden dens Publication ere udkomne, saa vores Corpus juris danici er allerede af en større étendue, end Fremmede forestille sig; men en meget lovlig Foranstaltning, som allerede er i Verk til at reducere Forordningen og Loven til et Corpus. Impardonable Feil er begaaet ved det sidste Oplag af denne Lov, hvorved jeg erindrer mig, at min Fader blev forført i en vis Post, nemlig om Indstævning for høiere Retter; thi par hazard finder han udi L. 1–6–8, at Stiftamtmændenes og Superintendenternes Domme samt Ægteskabsdomme skal indstævnes for høieste Ret, og da han syntes det at være ret af Aarsag, at det var præjudicerligt for Stiftamtmand og Biskop, at deres Domme skulde fældes eller reises af Overhofretten, hvilken Ret i Henseende til Personerne ikke nær var saa anseelig som Consistorium, tænkte han, at dette var en Misbrug, som ikke af vedkommende var bleven observeret; men han blev bedre oplyst, da han confronterede den med det første Oplag. Adskillige andre saadanne Vildelser findes udi dette sidste [Boppenhausens?] Oplag.

Udi forrige Regjering vilde man udfinde Middel til at forsyne Dommer-Embeder med bekvemme Subjecta. Til den

  1. Her mener Deichman uden Tvivl tillige Norske Lov, om ikke denne alene; thi det anförte Exempel er derfra.