20
fin, med uskyldets stempel paa sin pande sei rede hun trods franskmændenes fordomme mod Habsburgernes hus. Hendes ynde og elskværdighed fremkaldte rene begeistrings delirier. Landbefolkningen løb sammen fra alle kanter. Veiene bedækkedes mccl blomster. Unge piger i sine smukkeste dragter overrakte hende buketter. Man trængte sig rundt om hendes vogn. Og naar man fik se Marie Antoinettes ansigt, lød det som med en mund: n Hvor vor kronprinsesse er smuk!" I Strassburg — den by, Ludvig den fjor tende havde erobret — blev hun ventet af Ludvig den femtendes overordentlige gesandt. Under kanontorden og klokkern.es ringen holdt hun sit indtog i den gamle stad. Æresporte og triumfbuer var reiste i gaderne, hun drog igjen nem. Byens damer strøede blomster; forklædte som hyrdinder, bød de hende frugt. Der blev holdt folkeforlystelser. Vandspringene fyldtes med vin, og de fattige fik gaver. Nogle mile fra Ghålons kom en landsbypræst med sine sognebørn for at hilse paa prinsessen. Han havde taget Salomons høisang til tekst for sin paatænkte tale. Men da han fik se hende, overvældede bevægelsen, overraskelsen,
