19
Her maatte prinsessen lade sig klæde fuld stændig af. Idet hun betraadte det nye land, maatte hun iføre sig en dragt, som hendes nye hofstat havde bragt med sig — hun maatte skifte lige til linned, sko og strømper. Hendes franske æresdame, grevinden af No ailles, nærmede sig og gjorde tre stive bøininger. Livlig og elastisk, som hun var, agtede ikke Marie Antoinette paa damens strenge miner. Hun kastede sig om hendes hals, bad hende om at være hendes trøst, hendes veiviser og hendes støtte. I dette øieblik traadte de damer nærmere, der havde ledsaget hende fra Tyskland ; de vilde en sidste gang kysse hendes haand. Hun omfavnede dem alle, græd, sendte kjær lige hilsener til sin moder, sine søskende og sine venner. Endelig vendte hun sig til de franske damer. Tilgiv mig," sagde hun; „ disse taarer gjæl der min familie og fedrelandet, jeg forlader. Fra nu af skal jeg ikke glemme, at jeg er fransk. " Den modtagelse, hun fandt i Frankrige, over gaar al beskrive] cc. Som hun i Tyskland var bleven elsket, vandt hun hinsides Rhinen hjerter, hvor hun kom frem. Femtenaarig, blond og
