Efterat baronen hadde endt sin fortælling om reisen i Ægypten, og vilde begi sig tilsengs, var imidlertid tilhørernes noget søvnige opmerksomhet blit vakt ved ordet harem. Man vilde gjerne faa høre mere om dette, men baronen var ubevægelig; for dog ikke at være for avvisende mot sine venners bønner erklærte han sig villig til at fortælle nogen træk fra livet hos dette eiendommelige folk og fortsatte:
Efter min tilbakekomst fra Ægypten stod jeg høist i gunst hos storsultanen; jeg blev som man sier baade pot og pande. Hans høihet kunde ikke leve uten mig og bad mig hver dag til middag og aften. Jeg maa medgi, mine herrer, at av alle magthavere i verden holder den tyrkiske keiser det bedste bord, hvad maten angaar naturligvis, for De vet at Muhammed forbyr de troende at smake vin. Man maa derfor gi avkald paa at drikke et glas god vin, naar man spiser hos en tyrker. Hvad der ikke sker offentlig, sker ikke sjelden i al hemmelighet og trods koranen forstaar mangen tyrker sig likesaagodt paa et glas god vin som en tysk prælat. Det var ogsaa tilfældet hos hans majestæt.
Ved middagen som generalsuperintendenten, det vil si slotsprovsten overvar, som uttalte velsignelsen og taksigelsen foran og efter maaltidet, var der ikke tale om vin. Da man reiste sig fra bordet, ventet der dog hans høihet en flaske god vin i hans kabinet.
En dag gjorde sultanen tegn til mig at jeg skulde følge ham. Da han hadde lukket døren efter os, tok han en flaske ut av skapet og sa:
«Münchhausen, jeg vet at I kristne forstaar eder paa vin. Her er en flaske tokayer, den eneste jeg eier, og jeg er overbevist om at De i hele Deres liv ikke har smakt noget bedre.»
Med disse ord fyldte han vore glas, og vi tømte dem i lange drag.
«Hm,» sa han, «hvad sier De til det? Ikke sandt, den er udmerket.»
«Ja, vinen er god,» svarte jeg, «men med Deres høihets tilladelse maa jeg dog si, at jeg nok har smakt den bedre og det til og med i Wien
