Da dyret hadde tømt sig igjen, mødtes vi paany. Man valgte mig til præsident. Jeg foreslog, at man skulde føie sammen de to største master og saasnart bæstet lukket gapet op, skulde man anbringe dem saadan at den ikke kunde lukke gapet igjen. Dette forslag blev enstemmig vedtat, og hundre av de sterkeste blev valgt for at sætte det iverk. Neppe var de to master efter min anvisning lavet istand, før der tilbød sig en gunstig leilighet. Uhyret begyndte at gape og vi reiste øieblikkelig begge mastene op saaledes at den ene ende blev sittende under tungen, den anden boret sig ind i dyrets gane; nu var det umulig for den at lukke kjæverne.
Saasnart vi igjen fik høivande bemandet vi nogen baate som skulde befordre os ut til verden igjen. Det var en ubeskrivelig glæde da vi saa solens lys igjen som vi hadde været berøvet under vort fjorten dages fangenskap. Da alle hadde forlatt den uhyre mave, dannet vi en flaate paa omtrent fem og tredive skibe av alle nationer. Vi lot begge masterne bli staaende plantet i fiskens gap for at beskytte andre som vilde bli slynget i denne avgrund fra et lignende uheld som vort.
Vort første ønske, da vi saa os befridd var at faa vite i hvilken verdensdel vi befandt os. Det varte længe før vi kunde faa vishet herom. Endelig kjendte jeg mig igjen, takket være tidligere erfaringer; vi var i det kaspiske hav. Da dette hav er omgit av land paa alle sider og ikke staar i forbindelse med noget andet vand, kunde vi ikke begripe hvorledes vi var kommen dit. En indbygger fra osteøen, som jeg hadde tat med mig, forklarte sammenhængen paa en meget fornuftig maate. Efter hans mening var uhyret, i hvis
