Side:Mørch - Da Kristiania var smaaby.djvu/53

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
45

tid langt dyrebarere ting end nu, og overøste ham med, for paa den maade at fjerne den for majestæten saa vederstyggelige duft fra hans klædebon!

Saa forlader vi nu Carl Johan, siddende ved sin norske arne i palæet, lyttende til den spragende knitren fra den tørre, fede granved, hvilket altid var ham en fryd, idet han sagde:

«Ah, messieurs, cela me rapelle avec plaisir et vivement le feu de fusils et les batailles de ma jeunesse!»