strakte Borchenstein armen ud og greb taleren i nakken og trykkede ham ned paa plads med de ord:
«Wis was, setzen Sie sich nieder!»
Heldigvis for nutidens stortingsmænd er galleriet nu saaledes beliggende, at om nogen skulde fristes til at udøve en lignende haandgribelig kritik, er der ikke længer anledning dertil.
Af den maade, hvorpaa jeg omtaler de herrer officerer med løitnantspatent fra dansketiden, kunde man maaske faa det indtryk, at de var nogle milites gloriosi; men at antage dette vilde efter min mening være en ganske feilagtig bedømmelse af dem. Den omtalte maade at være paa var kun den ydre skal og havde intet at gjøre med den indre gehalt; sikkerlig var det dygtige officerer og tapre mænd, jevnbyrdige med sine gamle kamerater Rye, Schleppegrell og Helgesen.
De synes at have havt adskillig «point d’honneur».
Jeg kjender saaledes til et par dueller mellem disse herrer. De gik af uden dødelig udgang, men der er ingen tvil om, at det var alvor og ikke bare humbug i lighed med de tyske studenters dueller.
