Den ene duel var mellem løitnanterne Holbye og Nansen. Anledningen til duellen var dog noget lavtliggende. Holbye, der nok havde en svaghed for sterke drikke, var faldt overende i konditor Zouvents port. Da nu Nansen gik forbi, hug han til Holbye med sporen, idet han sagde:
«Ligger du nu der, dit fyldesvin!»
Dette krævede opreisning, og en duel paafulgte.
Jeg tror, Nansen blev saaret og laa længere tid paa hospitalet. Den usaarede af duellanterne, hvem af dem det nu var, besøgte hver dag sin syge kamerat og bragte altid noget godt med sig. Fornærmelsen mentes hevnet, og saa maatte man være lige gode venner. Den militære aand krævede det.
Naar jeg nævner den militære aand, eller om man vil, den opfatning, der antages at sømme sig for en god soldat, kommer jeg til at tænke paa en militær skik fra ældre tid, som maaske er ubekjendt for den yngre generation.
Naar en militær i mine guttedage bragtes til sit sidste hvilested paa Christ-, eller som vi kaldte det, Krigskirkegaard, spillede musiken som nu til dags en sørgemarsch, men naar
