„vaske mine hænder rene.“ At hun gjorde dette uden nogen paaskyndelse fra vor side gjorde glæden dobbelt stor. Da vi til slutning skulde takke og bede, knælede hun ned med os. Efter andagten bad vi hende stanse over natten; ti det var nær midnat. Der blev dog lidet søvn; hun hadde saa meget at fortælle om sit foregaaende liv og at spørge os om angaaende læren. Da hendes mang nogle aar forud døde, vilde svigermoderen, som saa mange svigermødre herude gjør, tvinge hende til at leve et liv i synd (utugt) for at skaffe dem levebrød. Dette negtede hun bestemt at gjøre. Derimod blev de forligte om, at hun skulde opta sin afdøde svigerfaders beskjæftigelse, nemlig ved trolddom at helbrede syge. De tryllemidler, hun hadde git os, hadde tilhørt ham. At det ikke var greit at møde svigermoderen efter de skridt, hun hadde tage,t var klart, men hun sa: „Gud vil hjælpe mig.“ Vi bad hende paa det indstændigste at komme paa skolen en stund; ti det er ikke ligetil at være elene kristen i et hedningeland, især naar kjendskabet til læren og de, som bringer den, ikke er større end det var i dette tilfælde. Hun lovede at komme. Til vor bedrøvelse fik vi siden høre, at hun virkelig hadde været paa vei hid, og at svigermoderen hadde sendt folk efter hende og bragt hende tilbage med magt. Haaber, at Gud snart vil aabne en udvei for hende.
Paa veien hjem fra P. fortalte mr. Chu, at en mand hadde sagt til ham, at han ikke skulde prædike Kristus saa meget, da folk ikke syntes om at høre saa meget om ham; derimod kunde han prædike Gud (Chang Di) og ud af de kinesiske klassikere. Chu hadde svaret, at Kina hadde havt klassikere saa længe nu, at de hadde hat tid til at vise sine frugter: kristendommen var heller ikke noget nyt, saa
