Chicago fik hun den alle bedste pleie, som læger og søstre kunde yde hende, men forgjæves. Det gik stadigt nedover, indtil endelig forlæsningens time kom, og hun fik slippe hjem. Den første af Den forende kirkes missionærer, den første af diakonissernes søsterfolk, at indgaa til hvilen, som er beredt for Guds folk.
Søster Jørgine er død. Men mindet om det, hun var for os derude og det, hun var for gasserne, lever efter hende. Velsignet være søster Jørgines minde!
Ved diakonissehjemmet i Chicago er der en gassisk pige, som uddanes til at optage bibelkvinde-gjerningen paa Madagaskar. Det er Marie Magdalene, som søster Jørgine tog med sig til Amerika. I lighed med Emma Dahl var det søster Jørgines ønske at om muligt denne gasserpige skulde fortsætte der, hvor hun ikke magtet mer.
Je husker en liden samtale jeg overhørte derude en dag. Det var et par af missionærene, som diskuterte bibelkvinde-spørgsmaalet. Hvad slags kvinder skulde være bedst skikket til det arbeide? Den ene hævdet med stor ivrighed, hvor nødvendigt det var, at bibelkvinden ogsaa forstod sig paa sygepleie. Han sa: „Lad dem sende ud saa mange diakonisser som de bare kan faa fat paa, dem har vi altid plads for. Lærerinder derimod kan vi godt undvære.“ „Glemmer du da Nellie Dahl,“ sa den anden. „Nei, det gjør jeg ikke — men der er ikke mange som Nellie Dahl.“ Og det er sandt. Det er faa, som kan fylde sin plads slig som hun.
Jeg vil her fortælle lidt for at vise, hvor underlige Guds styrelser ofte er.
