Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/73

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
59


Løn, der han for sit Forræderi blev for Stockholm lagt paa Steile“[1].

3. Vi have omtalt den Klage over Skoternes slette Tilstand, som Biskoperne i 1604 forebragte for Kongen, og vi skulle nu meddele de tildeels karakteristiske, om end lidet glædelige Efterretninger, vi have om Throndhjems Latinskole i disse Tider[2]. I 1603 havde Skolen saaledes en Rektor Peder Anderssøn, men han forestod den kun i et halvt Aar og sex Uger, da Disciplene vare saa misfornøiede med ham, at han maatte opgive Embedet. I hans Sted kom en Mogens Pederssøn, som 8de December 1604 stevnedes for Kapitlet for utilladeligt Forhold til Lector theologiae M. Peder Iverssøn Borchs Hustru Magdalena[3]. Eftermanden, Elias Olafssøn, maatte før sin Tiltrædelse love, ikke at drikke eller doble med sine Hørere. Han var Rektor endnu 1610. Aaret efter fik Skolen en ny Rektor i Nils Svendssøn Vandrup, der døde 1614 og esterfulgtes af Helgelendingen Mikael Mogenssøn (1614–1618), senere Sogneprest til Nærøen, der havde gaaet i Skole i Sorø og senere studeret i Wittenberg. Han gjaldt i sin Tid for lærd Filolog og er Forfatter af en Klagesang over en Ulykke, som 1625 indtraf i Foldenfjord i Namdalen, hvor hele 210 Personer druknede[4].

Til disse hidtil ubekjendte Efterretninger om Stiftsstadens Latinskole kunne føies nogle andre Oplysninger til den samme Stiftelses Historie.

  1. Lauritz Nilssøns („Klosterlasses“) Confessio Christiana, Brunsberg 1605, Pag. 7.
  2. Skolens Historieskriver, H. H. Müller (i Program af 1855) kjender ingen af de fire Rektorer, jeg her har angivet, førend Mag. Mikael Mogensens Tid, og som jeg har fundet i Schönings Samlinger i Kjøbhvn.
  3. Maa have været P. J. Borchs første Kone, thi i Biskop Arreboes Sag forekommer en Mette som Lektorens Hustru.
  4. Denne nu sjeldne lille Bog findes i den Hjelmstjerneske Samling paa det st. kongl. Bibl. og bestaar af 25 Strofer danske Vers med latinsk Parafrase, samt nogle latinske Vers til de mange, hvem Digtene ere tilegnede, af hvilke Lagmanden i Stegen, Velb. Jørgen Henrikssøn er den fornemste.