vide, takkede han Gud og sagde: „Herre, nu lade Du din Tjener fare i Fred, nu er mit Hjertes Begjering opfyldt,“ hvorpaa han „døde under sine Tjeneres Hænder, medens man endnu ringede.“ Vi have hørt, at hans Død indfaldt den 17de September 1578, altsaa to Dage efter at Opreisningsdommen var falden; Beretningen bliver altsaa ganske sandsynlig[1].
Om Biskopens Familieforhold fatte vi os i Korthed. Hans første Hustru skal have været Maria, Datter af Hans Bagge (som 1529 var forlenet med Gauldalen) og Birgitta Hartgenger. Siden skal han have været gift med en Benedikta Mortensdatter, rimeligviis en dansk Kvinde, hvorimod Maria Bagge har været norsk. Blandt hans Børn nævne vi Mag. Kjeld Gaas, (som før omtalt, i sin Tid Rektor i Throndhjem og Datteren Birgitte, gift med Ingebrigt Olafssøn til Dalshammer i Jæmteland (Søn af Norges sidste Erkebiskop.) En Søn, Olaf Gaas, adledes (eller fik snarere sit Adelsskab fornyet) 1560, hans Linje uddøde i Danmark 1677. Forøvrigt finde vi Spor til, at Biskopens Slægt ogsaa i Norge holdt sig til imod Enden af det 17de Aarhundrede; en Klaus Hanssøn Gaas var nemlig da Sogneprest til Ulfsteen paa Søndmøre[2].
- ↑ Om Gauldølernes Sag, see Norske Samlinger (8vo) 2. 31 fgg.
- ↑ Disse personalhistoriske Notitser ere tagne af Danske Mag. 6. 316. Norske Saml. (4to) I. 76, 429. Strøm om Søndmøre 2. 235 samt endelig af S. L. Rohmanns „Bemerkninger om Hans Gaas“ i det fynske Tidsskrift „For Literatur og Kritik“, 3die B., Odense 1845. Naar denne Afhandling aldrig ovenfor citeres, da kommer det deraf, at jeg overalt har gaaet til Kilderne og derfor kunnet undvære Hr. Rohmanns „Bemerkninger“, der ingensinde levere noget nyt, men derimod ofte misforstaa gammelt.
