brandskattede Kannikerne saa føleligt, at de endnu i 1558[1] beklage sig over ei at have forvundet dette Tab. Otto Stigssøn fandt ved samme Leilighed ogsaa for godt at ødelægge Kapitlets Bibliothek i Domkirken.[2] Schønings efter Kapitelsbogen meddeelte Fortegnelse over denne Bogsamlings Levninger lader os slutte os til, hvor rig den i sin Velmagt har været, selv om Fortællingen om en throndhjemsk Kodex af den fuldstændige Livius end rimeligvis er en Fabel. Ogsaa adskillige Breve af Kapitlets Arkiv bleve et Offer for den danske Omars Raahed.
Kapitlets Dekanus kjende vi allerede; det var ham, som forsvarede Steenviksholm. Ved denne Leilighed nævnte vi ogsaa en anden Kannik, Hr. Thorfinn i Størdalen. Af de øvrige fortjener kanskee Mag. Henrik Nilssøn at nævnes, deels fordi han af sin Samtidige, Mag. Absalon Pederssøn kaldes „Throndhjems Kapitels bedste Forsvar,“ deels paa Grund af sin høie Herkomst. Han var nemlig en (uegte) Søn af Norges engang megtigste Mand Rigshovmesteren Hr. Nils Henrikssøn Gyldenløve til Østraat. Han studerede 1518 i Rostok, fik 1524 den pavelige Dispensation, som for uegte født Mand var nødvendig for at blive geistlig men i sin Faders rige Arv, der tilflød dennes mange danske Svigersønner, blev han neppe deelagtig. Vi skulle siden af og til vende tilbage til Mag. Henrik, der som en gammel Mand døde 1568, og her ville vi kun bemerke, at han rimeligviis allerede før Reformationen levede i Egteskab, noget som man ogsaa kan see, at mange af de andre Kanniker, f. Ex. Dekanen Hr. Knut, ligeledes havde gjort.[3]
Da efter Steenviksholms Fald Inddragningen af geistlig Eiendom og Udryddelsen af geistlig Magt gik saa rask fra
- ↑ Schøning l. c. 283. I hans utrykte Kilde staar: „Ottoni Stigsson coacti immensam pecuniam dedimus.“
- ↑ P. Klaussøn Norges Beskr. 90. R. Keysers Kirkehist. 2. 726–27.
- ↑ Som Bilag til nærværende Skrift vil blive trykt et Par samtidige Fortegnelser over de øvrige Kanniker med en Deel Bemerkninger om enkelte af dem.
