meget ugunstig, idet han tillægger ham flere uhæderlige Egenskaber, navnlig Forfængelighed og Misundelse.
Endnu ugunstigere bedømmes den dog utvivlsomt flinke og begavede J. v. d. L. Parelius, dengang resid. Kapell. til Frue Kirke († 1827 i Meldalen). Denne Mand havde i sin Tid været Famulus hos J. E. Gunnerus, indlagt sig adskillige Fortjenester af Videnskabersselskabets tidligste Virksomhed, senere (1778) været Hovedmanden ved Oprettelsen af Throndhjems Realskole, og i det hele virket meget godt især for Fattig- og Skolevæsenets Vedkommende[1]. Smith erkjender ogsaa i Begyndelsen hans Fortjenester og Indsigter, men gjør siden sterke Angreb paa hans Karakteer.
Hans Steenbuch, Prest i Meelhuus, „er gammel, meget tunghør, men af Norges lærdeste Mænd, har en smuk theologisk Bogsamling og er almindelig agtet overalt; Mandens sjeldne Erudition fortjener, at hædres, og dersom en Bestalling som Prof. theol. extraord., uden at de smaa Krabater i Kancelliet vidste det, blev Manden uformodentlig ved H. K. Høiheds Gjennemreise[2] skjænket, vilde slig Naade blive ligesaa hædrende for Mandens sjeldne literariske Fortjenester, som opmuntrende for andre. Manden har et ypperligt Hoved, og, saa gammel han er, er han meget munter.“
Provst Støren i Størdalen „er en dygtig Embedsmand; hans Kone er en Broderdatter af den store Tordenskjold. Han er en ærværdig Olding med god Forstand og en ypperlig Provst.“
„I Skogn, en smuk Kornbygd, ligesom Størdalen og Verdalen, er Prof. Dahl Prest. Ogsaa en aldrende, men rørig Mand, som har Ros for at være en dygtig Embedsmand, han skulde udentvivl være en saare værdig Kandidat til Throndhjems Stiftsprovsti, naar det blev ledigt.“ (Han døde i Skogn 1803).
