Kristian den syvendes Fødselsdag aabnede Gunnerus Selskabets Virksomhed med en Tale. Denne berørte det naturlige, men hidtil kun svagt udtalte Ønske om et norsk Universitet. Ikke anede vel da Taleren, at hans Navn om nogle faa Aar skulde komme i en merkelig Forbindelse med det norske Universitets Forhistorie.
7. I 1770 var J. F. Struensee, den franske Oplysnings Repræsentant i den dansk-norske Historie, kommen til Magten i Kjøbenhavn. Blandt de mange Misligheder, som han stræbte at rette, par ogsaa Kjøbenhavneruniversitetets brøstfældige Tilstand og foreldede Snit[1]. Allerede i Januar 1771 sendte han en Kabinetsordre til Konsistorium der bebudede store Planer og afæskede Professorerne Erklæringer. Men da disse indkom, huede de ikke Struensee, som derfor havde bestemt sig til at lade Reformerne forberede ved en Kommission, bestaaende af Stampe, Carstens, Suhm og Hübner. Konceptet til en Kabinetsordre indeholdende Kommissorium til disse Mænd haves endnu, og skjønt det antages aldrig at være bleven expederet, er det dog af megen Interesse, da der mellem de Punkter, som skulde forelægges dem, ogsaa findes opført Forslag til „efter Holbergs præsumerede Ønske“ at anvende Sorø Akademis Midler til et norsk Universitet og til i Forbindelse hermed at grunde en By ved Mjøsen. Vi vide ei, hvem der har bragt Struensee paa disse Tanker; Koncepter er derhos udateret, saa at man ei kan vide, hvad Deel muligens O. G. Meyers Skrift og de derved fremkaldte Udtalelser kunne havt heri. Men Grunden, til at de fire Herrer ikke bleve adspurgte, var den, at Struensee senere bestemte sig til at nedkalde Gunnerus, for at bruge ham til Hovedmand for Reformerne, og vor Biskop fik derfor, medens han i Juli 1771 visiterede Dalernes Provsti, Befaling om at indfinde sig i Kjøbenhavn. Med fuldkommen Vished kan det nu ei bestemmes hvad der her har ledet Struensees Valg; Gunnerus selv har fortalt Tauber[2], at allerede Frederik den femte i sin Tid havde
