Første Spor af Reformationen i Stiftet. Den katholske Kirkes Forstyrrelse og Udplyndring. Domkapitlet. M. Thorbjørn, første lutherske Superintendent (1537–48.)
1. Siden 1152, da Nidaros Erkesæde grundedes, havde Erkestiftet havt sine faste Grændser, hvilke omfattede en betydelig større Strækning, end det nuværende Throndhjems Stift. Saaledes hørte Nordlandene og Finmarken umiddelbart under Erkebispen, ligeledes Søndmøre, endvidere rimeligvis – thi her var Grændsen mindre sikker – Herjedalen og de øverste Bygder af Østerdalen indtil Tyldal. Det samme vidtstrakte Omraade vedblev ogsaa i den første Tid efter Kirkeforbedringens Indførelse at være samlet under de lutherske Superintendenter, ja Stiftet naaede endog under den anden af disse sin allerstørste Udstrækning, idet i 1570 ogsaa Jamteland henlagdes dertil. Dette gamle norske Landskab havde nemlig tilforn i geistlig Henseende ligget under den upsalske Erkebisps Styrelse, et Forhold, hvoraf, som vi skulle høre, mange Misligheder have reist sig. I det følgende vil Læseren faa at see, hvorledes de her opregnede Landskaber efterhaanden (1622, 1645, 1803) fraskiltes Throndhjems Stift.
2. Luthers Optræden som Kirkereformator vandt i Begyndelsen Kristian den Andens Bifald, og dette bidrog tit, at hans Virksomhed meget tidlig blev bekjendt i Danmark. Men i Norge kan end ikke det ringeste Spor til nogen refor-
