et af sine hyppige Besøg i denne Bygd (1690) i et „Kollats“ med Bønderne spurgt dem, om de nogensinde havde seet Judas og paa deres benegtende Svar sagt, at naar den nye Biskop kom til dem, kunde de da skinbarlig see, hvordan Judas saa ud, hvilket sigtede til Dr. Krogs røde Skjæg. Da nu Bispen kort efter kom til Inderøen, flokkedes Almuen om ham, „og hver anden Mund havde det Judas-Navn i Munden.“ Ogsaa her vilde det være kommet til Rettergang men en kongelig Ordre paabød, at Sagen skulde standses. Imidlertid vedblev Uenigheden og brød omsider ud i en formelig Proces angaaende forskjellige Kranglerier, som endte dermed, at Høiesteret 1704 idømte Biskopen Sagsomkostningerne, 400 Rigsdaler. Om Biskop Krogs øvrige mange Processer bliver her ikke Leilighed til at tale, men vi maa angaaende disse henvise til den Gjessingske Anonyms Beretning der visselig har fremstillet dem i det for den høiværdige Part gunstigste Lys.
3. Throndhjems Kathedralskole havde fra gammel Tid af, maaskee tildeels medrette, staaet i megen Berømmelse, og mellem dens Lærere havde navnlig flere Lektorer en ikke ringe Navnkundighed i sin Tid, ligesom ogsaa stadig mellem Skolens Dimittender forekomme flere bekjendte Navne[1]. Lektor Kristen Skjoldborg, „den nordiske Kvintilian,“ var død 1682. Hans Eftermand, Mag. Melkior Ramus (Broder til Anna Kolbjørnsdatters Mand) var Lektor fra 1682–1693. Dette var en virkelig Videnskabsmand, rost af Schøning og flere kyndige Dommere. Hans Hovedstudium var ligesom Broderens Fedrelandets Historie og Geografi. Med offentlig Understøttelse skal han have bereist hele Norge og forfattet adskillige topografiske Arbeider og navnlig tegnet Karter[2]; en stor Deel af disse gik desværre tilgrunde, da Biskop Krogs
- ↑ Saaledes foruden flere ovenfor leilighedsviis nævnte Mænd, den senere kgl. Konfessionarius Peder Jespersen (dimitteret 1665), E. Pontoppidans Søn Valentin Lilienkrands (1674),Biskop Kristoffer Mumme (1692), Thomas Westen o. fl.
- ↑ Hammonds Missionshistorie p. 169; Schønings Forsøg til Norges gl. Geogr.
