lange Rad af idelige Processer, hvori han stadig indviklede sig deels med Standsbrødre, deels med andre. Den Anonym, der har forfattet den af Gjessing[1] aftrykte Lovtale over ham, opregner og beskriver hele elleve af hans Processer. Den første af disse førtes egentlig mellem tvende af Stifsstadens Prester, Mag. Borchmann, Krogs ovennævnte Konkurrent til Bispestolen, og hans Kapellan Mag. Muus og var oprindelig opkommen ved en Klage af Kapellanen over sin Sogneprests Forhold ved Uddelingen af Sakramentet, men Biskopen indviklede sig ved sin mislige Ferd som Dommer selv i Sagen. Ved Kapitelsretten – paa dansk Maner af flere urigtig kaldet „Landemode“ – blev Borchmann ved Krogs Foranstaltning uretferdig dømt, men Biskopen lod det ikke blive herved, men viiste sig i den hele Sag „faa passioneret, at han i sit Indlæg for høieste Ret uden Aarsag meget haardelig og grovelig angreb Mag Borchmann og tillagde ham store Forseelser, som ikke have kunnet blive ham overbeviiste, og derimod søgte at forringe og billige endeel af Kapellanens formastelige og ulovlige Forretninger[2] samt brugte i sit Indlæg usedvanlige og en Superintendent ingenlunde anstaaende Maader at tale paa.“ Høiesteret, af hvis hidtil utrykte Domspræmisser ovenstaaende er udskrevet, frifandt derfor Borchmann, dømte Muus fra Embedet[3], og paalagde Biskop Krog at bøde til Kristianshavns Kirke tusinde Rigsdaler. Denne Høiesteretsdom blev afsagt 25de Juli 1693.
Allerede før denne Doms Afsigelse var Biskopen kommen i en forargelig Strid med sin anden Medansøger, Sognepresten til Fruekirke, Mag. With. Denne, under hvis Embede som Kannik i Throndhjem Inderøens Kald var henlagt, havde under
- ↑ Jubellærere, 1ste Deel.
- ↑ Maaskee det er hertil, at Pontoppidan sigter, naar han (Ann. 4, 228) beskylder Krog for at have været kjødelige og uordentlige Presters Talsmand.
- ↑ Denne Mand blev dog kort efter taget til Naade og fik Snaasens Sognekald, hvor han døde som en eldgammel Mand 1737. Hans ikke uinteressante Biografi staar at læse hos Treschow (Jubell. 240–243). At Biskop Krog siden vidste at hevne sig paa Muus, for hvem han 1693 havde maattet rykke ud med Sagsomkostninger, sees af Erlandsens Throndhjems Stifts Geistlighed p. 399.
