Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/127

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
113

mægtige og ikke Biskopen. Skjønt altsaa Supplikationen blev undertrykt, har den dog sin store historiske Interesse, da den bidrager meget til at gjøre os fortrolige med Geistlighedens borgerlige Stilling og ydre, navnlig økonomiske Vilkaar paa hiin Tid, og derhos aabner os et meget godt Indblik i Standens høist verdslige Tænkemaade. Det vil derfor vistnok findes i sin Orden, naar jeg aftrykker dette Aktstykke som Bilag til dette lille Skrift. Endog for den politiske Historie tør det ei være uinteressant at see, hvorledes man i 1661 tænkte sig Muligheden af Oprettelse af „Collegia status, justitiae, eller consistorialia her i Riget.“

10. Mellem de af Statsforandringens Følger, som vedkomme vor Fremstilling, maa især udhæves en Stræben efter at samle al Magtfylde i Kongens Person, som snart gjør sig gjeldende, og som naturligviis især ytrer sig deri, at meget af, hvad der før havde været Embedsmænd, navnlig Kongens Lensmænd og Bisperne, overdraget, nu henlagdes umiddelbart til Regjeringen. Biskoperne havde saaledes hidtil stadig besat Rektor- og Konrektor-Embederne ved Skolerne, overalt idetmindste de jure og vistnok fordetmeste faktisk. Men nu varede det ei længe, førend disse Poster begyndte at besættes ved Kongebreve. Dette gik udentvivl saaledes til, at Søgerne stræbte at faa sig meddeelt Kongebrev i Kancelliet, og det ei alene i Ledigheds-Tilfælde, men ogsaa forinden Ledighed indtraf, ved Exspektance-Tilsagn. Et saadant Brev maatte vedkommende Autoritet naturligviis respektere, og Biskopens Kaldsret faldt efterhaanden bort. Paa lignende Maade gik det med Menighedernes Kaldsrettighed. Ogsaa her bleve Exspektance-Breve og kongelige Beskikkelser, der under Kristian den fjerde vel havde forekommet af og til, men dog som Undtagelser, nu mere og mere almindelige, uden at dog nogen formelig Ophævelse af den gamle Valgmaade for det første fandt Sted. Kongelige Tilsagn snart om Befordring ialmindelighed, snart om dette eller hiint bestemte Embede, krydsede saaledes ofte Menighedsvalgene, og af og til maatte den paa den gamle Maade af Sognemændene udvalgte Prest vige Pladsen for en anden, der