Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/113

99

kjendt og yndet af Prins Kristian, der i hine Aar holdt sit Hof i denne Stad^[1].

Mag. Erik drog strax efter Ordinationen op til sit Stift. Paa Reisen havde han i Øier i Gudbrandsdalen et Sammenstød med Stedets gamle Prest Hr. Frants Nilssøn^[2], der, saa ubetydeligt det end kan synes at være, dog paa sit Vis er betegnende for hine Tider. Da nemlig Bispen med sit Følge vilde tage ind paa Øiers Prestegaard, men der ingen gjestfri Modtagelse fandt, skrev han Hr. Frants et langt Brev til paa Latin, hvori han, næst at bruge alskens vrede Udtalelser og Trusler, paa en lærd og omstændelig Maade sammenligner ham med Nabal. Presten forfattede naturligvis et Tilsvar i samme Aand, en latinsk Dialog mellem „Accusator“ og „Innocens,“ hvori han især med Fynd gjør gjeldende, at han, som desværre savnede en Abigael, paa ingen Maade kunde blive nogen Nabal^[3].

2. Da Bredal kom til Throndhjem stod en Strid af et alvorlig Slags for Døren. Danmarks afmægtige Forsøg paa ved en saakaldet Mægling at hindre Sveriges Omsiggribning i Tydskland havde forbitret den sidstnævnte Magt, og Kristian den fjerde indsaa, at en Krig lettelig snart kunde udbryde. Allerede 20de Marts 1643 fik den nye Biskop et Brev fra Statholderen Hannibal Sehested og Kantsleren Jens Bjelke, hvori de efter Kongens Befaling gjøre opmærksom paa den Fare, hvormed Rigerne trues, og naturligviis bebude nye Udredsler til „Landskisten“^[4].

Denne Krig udbrød dog først i December 1643, idet Torstenson, som bekjendt, ved den Tid rykkede ind i Hol-

1. I. Barfod, den falsterske Geistligheds Personalhist. 1, 61 og 2, 309.
2. Til de Efterretninger om denne Mand, som findes hos Hjorthøy (Gudbr. Beskr.) kan føies at han før havde været Prest i Asker, men mistet dette Kald formedelst Leiermaal. I Mellemtiden, førend han fik Opreisning, var han Rektor i Tønsberg.
3. Af denne latinske Polemik findes i Kjøbenhavn og Throndhjem temmelig mange Afskrifter, hvilket viser, at den for sin Pudserligheds Skyld har cirkuleret vidt omkring.
4. Thrms. Kapitelsbog No. 2 fol. 39–40. I samme Brev omtales ogsaa, at Kongen ønsker Bøndernes Skydspligt med Hensyn til Bispevisitats og andre geistlige Reiser afskaffet.