Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/110

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
96

hed. – I 1637 blev af Byens Geistlighed og Raad Throndhjems Vaisenhuus for Drenge stiftet; Fundatsen bekræftedes af Kongen 1639. Forsaavidt Vaisenhusets Alumner røbede gode Anlæg skulde de besøge den lærde Skole. Til Forskjel fra dennes øvrige Disciple, som gik i sorte Kjoler, skulde Vaisenhusets Drenge bære „blaa Ermer eller blaae Luer“, hvorfra deres almindelige Navn Blaadegne[1]. – Endelig stiftedes ogsaa i disse Aar Throndhjems Tugthus, ogsaa „Verkhuset“ kaldet, oprindelig for Kvinder, især Piger, en Stiftelse, der i hine Dage ikke paa nogensomhelst Maade maa henregnes mellem Strafanstalter. Tomten til dette „Pige-Tugthuus“ blev givet af Throndhjems Domkapitel, som afgav en øde Plads mellem Kapellanens Residents ved Frue Kirke, og den Have, som M. Isaak Grønbechs Efterleverske havde besiddet til sin Død. Denne Kapitlets Gave bekræftedes ved Kongebrev 25 Mai 1640. – Med Hensyn til Throndhjems Kathedralskole vides ikke noget egentlig mindeværdigt at være skeet i Mag. Peders Tid. Man kan imidlertid merke sig, at Mag. Peder Skelderup paa Herredagen i 1625 gjorde Forestilling til de kongelige Kommissarier om, at Rektor ikke overeensstemmende med Ordinantsens Bud havde fri Bolig af Kirkekassen, og at Huusleiegodtgjørelse til ham derfor havde en Tid været taget af „den Kollekt, som Skolebørnene hos Almuen indsamlede“[2]. Nogen Foranstaltning i denne Anledning blev dog først truffen 1629, idet der da bestemtes, at Rektor som Huusleiegodtgjørelse skulde nyde 7 Species af Domkirken og 5 Sp. af Frue Kirkes Kasse om Aaret[3].

10. Efter henved 20 Aars Virksomhed som Superintendent, resignerede Mag. Peder Skelderup 1642. At en

  1. Disse Stiftelsers Historie læses i N. Nicolaysens bekjendte Verks 3die Deel.
  2. Heraf samt af de i vedk. Dokument siden forekommende Ord, at „Skolemesters Huusleie ikke burde aftages af den Deel, som Skolebørnene saaledes indsamlede,“ skulde man næsten tro, at det af Arrebo i sin Tid (se foregaaende Kap.) gjorte Forslag til Gjenindførelse af Disciplenes Omstreifning i Stiftet paa Tiggeri maa have været sat igjennem, skjønt forøvrigt Efterretninger herom mangle.
  3. Disse Efterretninger ere tagne af et Dokument, afskrevet med Benjamin Dass’s Haand, mellem Schønings Samlinger.