5. Nogen egentlig literær Virksomhed i Stiftet vil man
forgjeves søge i hine Dage; Bispen selv har kun udgivet en
eneste liden Ligtale. – En Hr. Ole Lauritssøn, Kapellan
til Alstahang, fandt i 1630 paa at udgive en liden Traktat
om „Gud Faders Døtre,“ som han ei lod passere Professorernes
Censur, hvilket ledede til Forf.s Afsættelse. Han
begav sig da til Lybek, hvor han udgav denne sin, saavidt jeg
formaar at dømme, halvgale Bog paa Latin. I de følgende
Aar sees den samme Hr. Ole at have udgivet endeel flere gudedelige
Smaaskrifter i Kjøbenhavn.[1] – Mag. Mens Kristofferssøn
(af den gamle Æt Darre), Konrektor og tilsidst
Sogneprest til Throndhjems Domkirke, († 1657) er Forfatter
af nogle i Trykken udgivne Ligprækener. Men merkeligere
er et uudgivet Arbeide af ham, en paa Latin ført Dagbog,
som paa en vis Maade har været et Sidestykke til Absalon
Pederssøns medrette berømte „Kapitelsbog,“ skjønt
den jo naturligviis maa staa tilbage for Mag. Absalons Optegnelser
allerede af den Grund, at det bergenske Liv paa dennes
Tid var ganske anderledes bevæget og mangesidigt end de
throndhjemske Forhold paa Mag. Mens’s. Hvor imidlertid
denne Dagbog nu findes, hvis den overhoved endnu er til, er
mig ubekjendt; i Erlandsens Prestehistorie, dette forresten saa
magre Verk, ere flere af de bedste Notitser hentede fra „Men-
- ↑ Da denne Ole skrev sig Arctander, er H. J. Huitfeldts Slutning, (N. Saml. 8vo, 2, 515), at han er en Søn af Hr. Laurits Nilssøn i Størdalen, ikke usandsynlig. Han bliver paa denne Maade en Broder af den bekjendte Biskop i Viborg, Nils Lauritssøn Arctander, som leilighedsviis er nævnt i nærværende Arbeide.
Erlandsen (Thjemsk Geistl.) p. 289, 503. Mag. Lambert Balchenborg i Sundalen, Biskop Jesper Brochmands Svoger, havde kort før sin Ansættelse der begaaet Leiermaal og var derfor fjernet fra Rektoratet i Oslo Skole. Ang. denne ikke umerkelige Mand har jeg fra Konsistoriets Arkiv i Kjøbenhavn nogle Oplysninger, som vise, at han i 1608 af sin akademiske Øvrighed var sat i 14 Dages Arrest, og at han allerede da maatte love at holde sig fra et Kvindfolk, med hvilket han havde forseet sig. I Konsistorieprototollerne kaldes han stundom blot „frater Sillae“ (ɔ: J. Brochmands Kones Broder).
