deels havde studeret ved et fremmed, dels ved intetsomhelst Akademi[1], ihvorvel allerede i 1562 og især i 1593 Nødvendigheden af Universitets-Studier var bleven indskjerpet.
4. Idet vi fra disse for hele den danske og norske Kirke betydningsfulde Foranstaltninger atter vende os til den særlig throndhjemske Kirkekrønike, møder os nogle Oplysninger om Kirketugtens Tilstand, som fremgaa af et utrykt Brev[2], som Mag. Peder Skelderup den 12te Oktober tilskrev Danmarks tidligere nævnte Kantsler, Kristian Friis (til Kragerup). Bispen klager i dette Brev isærdeleshed over, at han ei ret veed, hvad han skal foretage med de Leiermaal, som begaaes af Folk, der ere hinanden beslægtede eller besvogrede i de forbudne Led, og om hvem det saaledes efter den bestaaende Lovgivning gjaldt, at de skulde rømme Kongens Riger og Lande, noget, som imidlertid ikke blev gjennemført. „De gaa her saa sikre „og frie og dog ikke betjenes med nogen prestelig Tjeneste, efterdi „de ere fredløse, hvorover sig tildrager mange Exorbitantier. „Saadanne forhærdes Dag efter Dag, efterdi de ikke maa bruge „Sakramentet, Gud fortørnes, andre i Menigheden forarges, og „Kongens kristelige og alvorlige Mandat ikke efterkommes.“ Dette er et Forhold, som minder om de lignende Tilstande, som fandt Sted paa Skelderups samtidiges, Biskop Nils Glostrups, Tid i Oslos og Hamars Stifter, af hvis indholdsrige endnu tilværende Visitatsbog[3] det fremgaar, at vitterlige Mand- drabere, Egteskabsbrydere o. s. v. ofte i mange Aar, idet de enten ikke kunde faa eller ikke skjøttede om Absolution, levede udenfor Kirkesamfundet, men forresten ganske uantastede i verdslig Henseende. At selve Geistligheden under saadanne Omstændigheder ikke altid var den sedeligste, er klart; dog det bliver i Længden trivielt at opregne alle de Skandaler, hvortil Presbyterologien kunde give Anledning[4].
- ↑ Hvorledes i 1600 en Discipel toges ud af 4de Lektie i Throndhjem og sattes til Sogneprest til Lesje, derom se Hjorthøy, Gudbr. Beskr. 2, p. 11.
- ↑ Findes i den saakaldte Bøllingske Brevsamling paa det st. kgl. Bibl.
- ↑ Denne Visitatsbog findes i den Arnamagnæanske Saml. paa Univbibl. i Kbhvn.
- ↑ Et Par saadanne hos
