hovedet ikke mere om Familiens Historie. En Undersøgelse heraf blev i 1846 ad officiel Vei forsøgt i Lothringen men uden at føre til noget Resultat.
Denne Generalmajor François d’Aubert var i Danmark bleven gift med Juliane Bang, (Datter af en Porcellænshandler David Bang i Kjøbenhavn), der først døde efter 1830. I dette Ægteskab fødtes fire Børn, to Sønner og to Døtre. En af de sidste blev gift med en Oberst Nägler, hvis Sønnesøn er den nuværende Generalmajor og Hofchef hos den danske Kronprinds. Af Sønnerne blev den yngre, Artillerioberst Jacques d’Aubert, Stamfader for en holstensk Gren af Familien. Han spillede en Rolle under Begivenhederne i 1814, hvorom nærmere Oplysning kan findes i C. Th. Sørensens Skrift: „Kampen om Norge“ samt i Christian VIII’s nylig udgivne Dagbøger. Et paa Fransk udgivet Skrift af ham om hine kritiske Aars Begivenheder (det udkom 1825) i hvilket Prinds Friedrich af Hessen var omtalt paa en just ikke fordelagtig Maade, paadrog sin Forfatter Ubehageligheder. Vist er det at denne, der imidlertid var bleven Kammerherre, blev afskediget fra sine Embeder den 1ste Novbr. 1825, og at han senere levede i Udlandet, først i Oldenburg og tilsidst i Pisa, hvor han døde 1844.[1] Det heder endog, og det er vistnok rigtigt, at han for sit Skrift var bleven dømt fra Livet, men derpaa blev benaadet med Fængsel i Citadellet i Kjøbenhavn og efter et Aars Forløb løslodes med Pension. Hans Hustru, der var død allerede 1809, var en Datter af en Capt. v. Destinon i Kjøbenhavn, hvis Moder skal have været en naturlig Datter af Kong Frederik V.
Den her omtalte Auberts ældre Broder, Benoni d’Aubert, født 1768, var Stamfader for den norske Linie. Sit Døbenavn fik han fordi han var hare-
- ↑ See Erslews danske Forfatter-Lexicon og de der citerede Kilder.
