(Af Prof. Dr. L. Daae.)
lægten Aubert, der i vort Aarhundrede har skjænket Norge flere høitagtede og fortjente Embedsmænd, nedstammer fra en Jean Aubert, Borger i Thionville, der i Aaret 1612 blev adlet af Hertugen af Lothringen. Dette er utvivlsomt, thi Adelsbrevet haves endnu i Behold. I Familiens følgende Historie er der imidlertid et stort Hul. Den her i Landet levende Gren kjender ialfald ikke de mellemliggende Led. Man ved kun, at François d’Aubert, der var født 1728 og var fransk Undersaat, maatte paa Grund af en ulykkelig Duel i Strassburg, ved hvis Artillerihøiskole han var ansat, forlade Landet. Han medbragte et (endnu existerende) Vidnesbyrd fra sine Vaabenbrødre om godt Forhold og kom saa i østerrigsk Tjeneste. Som Capitain i den keiserlige Hær tjente han under den berømte Feltmarskalk Daun og skal siden have taget Afsked af den østerrigske Tjeneste som Oberstlieutnant. Han begav sig nu til Danmark, (som man antager i 1766), blev naturaliseret som dansk Adelsmand under 7de Marts 1776,[1] avancerede til Generalmajor og Commandant paa Kronborg, i hvilken Stilling han døde henimod Slutningen af forrige Aarhundrede. Endog hans ældste Søn kjendte ikke mere til hans tidligere Liv, end hvad her er anført, og vidste over-
- ↑ See den af H. R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset udgivne „Danmarks Adels Aarbog,“ hvor Vaabenet beskrives o. s v.
