Side:Ludvig Daae - Om J. E. Sars's Skrift Historisk Indledning til Grundloven.djvu/46

Vi have i det foregaaende gjennemgaaet væsentlige Punkter af Prof. Sars’s Bog, men endnu langtfra ikke fremsat alle de Indsigelser, hvortil denne giver rig Anledning, eller paapeget alle de Vildfarelser, hvori Forfatteren gjør sig skyldig. Skulde dette være skeet, vilde vor Protest let have kommet til i Omfang at kappes med det recenserede Skrift. Saameget er imidlertid, det tør vi antage, fremlagt, at en fordomsfri Læser vil indse, at Prof. Sars har forsøgt at bruge den Videnskab, der skulde mere end nogen anden danne et Værn mod politiske Fordomme, til end yderligere at forøge den Begrebsforvirring, hvorunder en saa stor Del af vor Samtid for Øieblikket lider, idet den, istedenfor at takke Forsynet for mere end to Menneskealdres Fred og Lykke, hengiver sig til formasteligt Hovmod og utopiske Daarskaber. For det Ansvar, der er forbundet med et saadant Forfatterskab, synes Sars selv at være blind. Ros, høirøstet Bifald kan „Flagmanden og Historikeren“ være sikker paa at høste i den radikale Presse, af Bjørnstjerne Bjørnson, paa Folkemøder, i „Samtalelag“ og i lignende Kredse. Men hos kyndige Mænd i Nordens tre Riger vil Dommen være en anden. De ville beklage, at en Bog som nærværende er skreven af en Mand med Professor Sars’s oprindelige Talent og literære Fortid.

---