Denne siden er ikke korrekturlest
95
IX.
Tiden efter 1814.
Norges Overgang til selvstændig Stat medførte ingen væsentlig Forandring i de her behandlede Forholde. Retten til at udnævne Embedsmænd, altsaa ogsaa geistlige, vedblev efter Grundloven at tilhøre Kongen, og foregaar i Statsraad efter Indstilling af Departementet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, der saaledes har afløst det danske Cancelli.[1]
Allerede før Adskillelsen havde imidlertid Norge ved Universitetets Oprettelse faaet en vis Udsigt til en større kirkelig Selvstændighed, da det maatte antages, at Rigets fleste Præster herefter vilde blive uddannede i Christiania, selv om Foreningen med
- ↑ Da Prinds Christian Frederik i Martz 1814 dannede et «Regjeringsraad«, blev omsorgen for «Oplysningsvæsenet« og geistlige Embeders Besættelse overdraget til en Committee, bestaaende af Biskop F. I. Bech og Professoserne N. Treschov og G. Sverdrup. Skjønt det uden al Tvivl stred mod Grundloven, blev denne Committee fremdeles staaende, efterat Prindsen var valgt til Konge. Kirke- og Undervisningsvæsenet var saaledes uden nogen constitutionel Statsraad, lige indtil det nye Ministerium dannedes efter Foreningen med Sverige.
