Denne siden er ikke korrekturlest
5
sterne, og paa lignende Maade gik det til med hans tre nærmeste Eftermænds Beskikkelse, til og med Hans Svane.[1]
Spørge vi nu om, hvorledes det gik i Norge, da erfares det for det første, at Christian III i den danske Kirkeordinants lod indflyde en Tilkjendegivelse om, at han «med det første vilde besørge Superintendenter udi Norge«. Dette skede ogsaa, men først efterhaanden, i Løbet af ni Aar. Geble Pederssøn, der imidlertid havde antaget Reformationen, blev Superintendent i Bergen, rimeligvis allerede 1537.[2] Geble havde derpaa en Tid et Slags øver-
- ↑ H. Rørdam, Bispevalget i den danske Kirke fra Reformationen indtil Enevælden. (Nye kirkehistoriske Saml. IV, 66–116.)
- ↑ Hans Discipel og Fostersøn Mag. Absalon Pederssøn fortæller, som bekjendt, (Norske Samll. 8vo I, 9) at Geble indviedes af Bugenhagen sammen med de syv første danske Superintendenter. Dette bliver imidlertid yderst tvivlsomt, da det ikke omtales i de danske Kilder, navnlig ikke i de authentiske Actstykker, der indeholdes i B. Münters Symbolae ad illustrandam Bugenhagii in Dania commorationem, Diss. inaug. 1836.) Mag. Absalons udførlige Fortælling derom og en af ham meddelt interessant Anekdote, (at Geble, der som Adelsmand og Prælat rimeligvis har befundet sig i gode Kaar, betænkte Bugenhagen med en Gave af Sølvtøi, medens de borgerlige danske Superintendenter Intet ydede, og at den wittenbergske Doctor i den Anledning bemærkede: Nonne decem mundati sunt, et nemo reversus est, nisi hic alienigena?), kan vel hellerikke ligefrem forkastes. Sandsynligvis er da Geble virkelig bleven indviet af Bugenhagen, men ikke
