Side:Ludvig Daae - Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen.djvu/8

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
4

han indvies i den Stad, hvor han skal residere, paa en Høitidsdag af den nærmeste Superintendent i overvær af Provsterne og fem eller sex Præster. Disse Regler vare for Danmarks Vedkommende gjældende indtil 1660, men bleve langtfra ikke altid overholdte. Examinationen har vistnok yderst sjelden fundet Sted, og omtales kun en eneste Gang i Danmark (Nils Palladius, der blev Superintendent i Lund 1552) samt for nogle islandske Superintendenters Vedkommende. Af større Betydning var det imidlertid, at selve Valget dels hyppig blev undladt, idet Kongen udenvidere selv besatte Embedet, dels nedsank til en Formalitet, idet Kongen tilkjendegav, hvem han ønskede udkaaret. Seer man hen til de syv danske Bispestoles særlige Besættelseshistorie i Tiden fra Reformationens Indførelse indtil 1660, vil man blive var, at det i Kirkeordinantsen paabudte Superintendentva1g i det Hele vel nogenlunde holdtes i Hævd indtil Frederik II’s Død, men at det i Christian IV’s Mindreaarighed regjerende Raad viste større Tilbøielighed til selv at besætte disse Embeder efter eget Tykke uden at respektere Ordinantsens Valgregler. Som rimeligt kunde være, fulgte de to sidste af Adelsperiodens Valgkonger, Christian IV og Frederik III, jevnlig det af Oligarcherne givne Exempel, men der forekom ogsaa lige til det sidste Tilfælde, hvori Ordinantsen blev fulgt, navnlig i Hovedstiftet, Sjellands Stift. Her vilde Christian IV i 1638 udenvidere have udnævnt Prof. Dr. Jesper Brochmand, men denne forlangte selv, at der skulde udskrives Valg, og blev saa valgt af Kjøbstadspræ-