Historikeren Andreas Høier[1] og en Præst i Kjøbenhavn, Hviid, ganske beherskede det; ogsaa Biskop Peder Hersleb blev vel Medlem, men befandt sig stadig i Minoritet og kunde ligeoverfor Bluhme og hans Venner Intet udrette[2].
General-Kirkeinspektionen havde ventet at erholde Forslagsret til alle geistlige Embeder, ikke alene de kongelige, men endog til Patronatskald. Dette blev dog aldrig Tilfældet, thi Kancelliet vedblev stedse ene at behandle disse Sager. Af og til hændte det dog, at Kollegiets Betænkning blev æsket, navnlig naar det gjaldt de betydeligere Embeder, Hersleb, der stadig var misfornøiet med Bluhme og hans Venner, har senere meddelt en hel Fortegnelse over mislige Resultater af disse Kirkeinspektionens Embedsindstillinger. Og man maa give Biskoppen Ret i, at de Exempler, han har valgt, ikke vidne fordelagtigt om Kollegiets Virksomhed[3].
- ↑ Høier lod i geistlige Sager sin Frænde Bluhme raade, neppe fordi han delte hans pietistiske Anskuelser, men snarere paa Grund af sin Uvilje mod Universitetets Theologer og visse Biskopper, fornemmelig Hersleb.
- ↑ Se P. Herslebs Indberetning til Frederik den Femte om Kirkeinspekt.-Kolleg. i Jens Møllers Theol. Bibl. 5te Bd. (Kbh. 1813). S. 146 fgg.
- ↑ «Saaledes er Hygum bleven Biskop i Aarhus, som Lidet eller Intet bestiller, en god, men enfoldig og fast uduelig Mand Biskop i Ribe, Gerner bleven Stiftsprovst i Kjøbenhavn, skjønt jeg som hans forrige Biskop kjendte ham og advarede dem, at han intet mindre var skikket til, men han holdt sig til Partiet«.
