diken over samme Text. Efter Prædikens Ende skulde «16 til 20 af de skikkeligste Sognemænd, som tilforn af Provsten dertil vare tegnede, tage Seddel paa de 7, som efter Ordinantsen skulde være Nævnsmænd». Disse 7 Nævnsmænd skulde da «nævne» en blandt de 3, som havde prædiket, og saa tilligemed Provsten underskrive en Recommendation, med hvilken den «nævnte» skulde sendes til Stiftsbefalingsmanden eller hvem anden, Kongen dertil bemyndigede. Denne skulde give ham Konfirmationsbrev efter en af Kongen foreskreven Formular, samt tage hans Ed og indsende den til 1 Cancelliet, og Biskoppen endelig ordinere ham efter at han «rigorose var examineret».[1] Paa Examina vilde der, om dette Forslag var gaaet igjennem, ikke have været Mangel: først Examen ved Universitetet, derpaa aarlig Examen ved seminariet og endelig Examen rigorosum før Ordinationen!
Der var saaledes foreslaaet en Gjenoptagelse af Menighedsvalget, men rigtignok havde dyrekjøbt Erfaring bevirket, at man samtidig foreslog meget væsentlige Indskrænkninger i Menighedernes tidligere Frihed. Rigernes Superintendenter erklærede sig enige i Forslaget. Fra en af de norske Superintendenter, Dr. Jacob Jensen Jersin i Stavanger (1680–1694) haves derhos en udateret Betænkning, der
- ↑ L. M. B. Aubert i Theol. Tidsskrift udg. af Caspari og Johnson, N. R. IV, 586 flg. jvfr. samme Forf., De norske Retskilder og deres Anvendelse I, (Chr. 1877) S. 333.
