Side:Ludvig Daae - Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen.djvu/11

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
7

Slags Virksomhed som Stiftets Bestyrer der.[1] Virkelig blev han ogsaa 1541 Superintendent ikke alene i Oslo Stift, men ogsaa i Hamars, som nu forenedes med dette.[2]

Samme Aar fik Stavanger Stift sin første Superintendent i Jon Guttormssøn, og endelig ogsaa Throndhjems 1546 i Mag. Thorbjørn Olafssøn (Bratt), en gammel Ven og Client af Erkebiskop Olaf, men senere fuldstændig vunden for Reformationen og endog Luthers egen Discipel og Kostgjænger i hans Huus i Wittenberg. Sidstnævnte var «paa Kongens Behag« valgt til Superintendent af Throndhjems Capitel allerede fire Aar tidligere.[3]

At Capitlet valgte Superintendent, var overensstemmende baade med gammel Sædvane fra den catholske Tid og med Norges Vilkaar. Thi i et Land, hvor der dengang saagodtsom ingen Kjøbstæder ga-

  1. Brev fra Christian III til Peder Hansen af 5te April 1538. (Langeb. Dipl.) Der tales her bl. A. om Hans Reffs Foranstaltninger med Hensyn til Skolen og hans Residents paa Bispegaarden, hvorved Kongen befaler Peder Hansen at paasee, at der ikke skeer «nogen hemmelig Befæstning«. Der er endog Tale om en «Indførsel med Hans Reff«, der kunde tyde paa, at han allerede nu skulde indsættes som Superintendent.
  2. Norske Rigsregistr. I, 63. Det var senere hen ogsaa Tale om at inddrage Stavangers Stift og dele det mellem Bergens og Oslos, ja et Kongebrev i denne Retning var allerede udstedt under 10de Juni 1557. (Norske Rigsregistranter I, 225.)
  3. Danske Magazin VI. 294.