nævne tre Personer. Forslaget tiltraadtes af den kongelige norske Regjering, men myntes i Stockholm at vække Betænkeligheder.» Der hengik derfor længere Tid, inden Resolution afgaves, og da dette skeede under 28de Mai s. A., bestemtes, at Stemmegivningen paa de tre Personer skulde foretages ikke af vedkommende Stifts Geistlighed, men af «Rigets samtlige tjenstforrettende Provster«[1]. Denne Resolution, der første Gang kom til Anvendelse ved Throndhjems Bispestols Ledighed 1842, har senere modtaget et Tillæg ved kgl. Resol. af 12te Juli 1848, der bestemmer, at ikke alene Rigets Provster, men ogsaa Universitetets theologiske Professorer og Biskopperne skulle afgive saadanne Vota, ligesom det, hvad de sidste angaar, fastsattes, «at naar samtlige Erklæringer fra Provsterne ere indkomne til Kirkedepartementet, skal der fra dette meddeles enhver Biskop, forsaavidt Tiden maatte tillade det, en Beretning om, hvilke Personer, der af Provsterne ere nævnte, for at Biskopperne kunne afgive deres efter Omstændighederne nærmere motiverede Forslag i Sagen»[2].
