Side:Ludvig Daae - Geistliges Kaldelse i den norske Kirke efter Reformationen.djvu/101

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
97

neste ved skoler eller som personelle Capellaner kunde opnaa selvstændige Stillinger[1]

Den egentlige theologiske Embedsprøve har ingen væsentlig Forandring undergaaet. Derimod har den praktiske Prøve faaet en ny Skikkelse ved Oprettelsen af et Seminarium ifølge Lov af 16de Juni 1848[2].

Ved Adelsloven af 1ste August 1821 bortfaldt de sidste Rester af Privates jus patronatus til norske Præsteembeder.

Bispestolenes Besættelse havde i Tiden efter 1814 undertiden medført Vanskeligheder[3]. Efterat Kirkedepartementets daværende Chef i 1840 havde været i megen Tvivl om, hvem han bedst burde indstille til at blive Biskop i Christiansand, indgik han derfor under 16de Febr. 1841 med Forestilling om, at Geistligheden herefter skulde erholde Adgang til at foreslaa Candidater til ledige Bispeembeder. Departementets Forslag, der tildels var affattet med de bestaaende svenske Forhold for Øie, gik ud paa, at sognepræster og residerende Capellaner i det Stift, hvori Ledigheden fandt Sted, skulde opfordres til at

  1. Se: De sidste 16 Aars theologiske Candidater og deres Befordringsudsigter, Chr. 1847, 8. samt (Chr. Langes) Anmeldelse af samme Skrift i Norsk Tidsskift for Videnskab og Literatur, I, 377–79.
  2. Herom nærmere i Departements-Tidende, 1849, S. 305 fgg.
  3. Navnlig Bergens Bispestols Besættelse 1817, cfr. Breve fra Danske og Norske, udg. af L. Daae, Kbhvn 1876, S. 257 fgg.