Ved sin Ansættelse havde S. saaet Løfte om at
succedere den svagelige Præst til Oslo Hospital, A.
Frychtnicht, dog saa, at han tillige skulde kunne beholde
Conrectoratet. Men da dette Præstekald 1734 blev ledigt,
har han rimeligviis undslaaet sig i Haab om noget Bedre,
thi, som vi skulle see, blev det besat med Fjerdelectiehøreren
J. Brinck, hvorimod Schjøth Aaret efter (1735) blev
Sognepræst til det store, først i vore Dage deelte, Froens
Kald i Gudbrandsdalen. Her forblev han til 1751, da
han „formedelst Svaghed“ resignerede, Noget, der efter
den senere Præst til Store-Næs P. Haurids Vidnesbyrd,
vakte Alles Forbauselse. S. drog imidlertid tit Kjøbenhavn,
hvor han tilbragte sine sidste 28 Leveaar, idet han
til sin Død, den 16de April 1779 levede der af sin Pension
(200 Rdlr.) samt nogle egne Midler. Han forfattede der
endeel Skrifter af økonomisk og naturvidenskabeligt Indhold,
hvilke tildeels ogsaa bleve oversatte paa Tydsk. – Han
havde som Præst 1737 ægtet Elisabeth Dorothea
Bonsach (født 1704 og Datter af Stiftsprovst Bonsach
i Throndhjem), men deres Ægteskab var børnløst.
3. Mag. Erik Nicolai Arbien er født i Christiania 16de Septbr. 1710 af mig ubekjendte Forældre; Slægten var rimeligviis svensk. 1724 blev han, kun 14 Aar gl., dimitteret fra denne Skole, ved hvilken han under 9de Febr. 1734 succederede Søren Essendrop som Femtelectiehører. 1735 steg han ved Schjøths Forflyttelse til Conrector, og efter J. Raschs Død erholdt han (22de Novbr. 1737) Rectoratet i en Alder af 27 Aar. Kun 8 Aar virkede han dog i dette, thi den 6te Decbr. 1745 blev han stedet til Jorden.[1]
- ↑ I det Program, som N. Treschow 1795 udgav til Sko-
