til at slutte, at dette Embede ikke altid tidligere har været synderlig vel besat, men Schrøders Eftermænd lige til vore Dage – Schjøth, Arbien, Hersleb, Røder, Monrad, Rosted og endelig (efter et længere Mellemrum) J. Aubert – have alle været distingverede Mænd. – I Rector Raschs Tid virkede 3 Conrectorer, om hvem hidsættes nogle biographiske Efterretninger:
1. Mag. Johannes Schrøder. Han var Søn af Mag. Jürgen S., Capellan ved Treenighedskirke i Laurvik og var 12te Septbr. 1703 Femtelectiehører ved Skolen. Han assisterede nemlig da ved Opgjøret af Stervboet efter den samme Dag i ugift Stand afdøde Conrector Bent Bentsen, hvis Plads han derpaa arvede og bestyrede indtil 1729, da han den 6te Juni entledigedes. Af den i Anledning af hans Afsked og Eftermandens Vocation opsatte kgl. Skrivelse fremgaar, at „han skal have gjort god Tjeneste ved Skolen, men formedelst Fattigdom og ringe Indkomster skal nu lsigesom fast alle hans Formænd være forfalden til Melancholi og Drik.“ I hans sidste Aar havde ogsaa Rasch (se ovenfor) tillige maattet bestyre Conrectoratet. Som Pension tilstodes ham, da B. Deichmann „holder det for Synd at forskyde den gamle Conrector uden at give ham Noget til subsistence“) for Livstid fri Kost paa Communitetet to Gange daglig og endvidere i Penge tilsammen 100 Rdl., hvoraf, mærkelig nok, Rector skulde udrede de 20. Et Aar efter døde Schrøder i Monsieur Christian Sverdrups Huus den 21de Juni 1730; hans eneste Arving var Søsteren Anne, „der nu“, siger Skifteprotokollen, „udi Alderdom, Skrøbelighed og Fattigdom af Gotfolkes Assistence henlever udi Laurvig.“ Forøvrigt er hans Stervboes Opgjør saare instructivt,
