til Rødenæs, Chr. E. Rasch, til Skolen foræret et Portræt, der skal være Rector R.s Billede, ihvorvel ingen Paaskrift eller Lignende beviser dette. Han ser der ud som en tyk, velnæret og tilfreds Mand, og for at bruge et betegnende Udtryk, „Κύδεϊ γαίων.“
Conrectorater vare, som i første Stykke berørt, indførte i de større Skoler fra 1616, og i alle norske Cathedralskoler vare Conrectorer ansatte, undtagen i den stavanger-christianssandske, hvor Embedet i det Mindste i Regelen har manglet. Conrectors vices bestode i at læse de 3 sidste Ugedage i Mesterlectien, hvorhos han gjerne lige med Hørerne havde at føre Tilsyn med Disciplerne ved Communitetet. Posten besattes af Bispen, stundom med kgl. Confirmation. Medlem af Domcapitlet var han ikke i dette Tidsrum, først 1756 erholdt Conrector S. S. Monrad for sin Person Sæde her, og 1793 blev Christianias Conrector fast Assessor Capituli. At Conrector havde Ret til at gifte sig, er sandsynligt, men at man har forudsat, at han i Regelen skulde være Ungkarl, fremgaar deraf, at kun 2–3 Kamre i Skolebygningerne vare ham tillagte. Hans øvrige Indtægter vare meget smaae, c. 200 Rdl. aarlig i Løn og Kostpenge, hvortil kom hans ringe Anpart af Accidentser og Degnepenge. Fra 1738 blev Conrectoratet derimod et virkelig godt Embede, da det da nedlagte theologiske Lectorats Præbender deeltes lige mellem Rector og Conrector. 1787 indbragte det saaledes over 700 Rdlr. Af Conrector Schrøders nedenstaaende Personalier have vi Grund
