Side:Ludvig Daae - Efterretninger om Christiania Cathedralskole under Cancelliraad Jacob Raschs Rectorat.djvu/28

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
26

heder. Thi formodentlig har enten Ingen villet paatage sig at opføre en ny Bygning paa de ovenfor (i 3die Stykke) anførte Betingelser, eller man har frygtet for at Lectoratet endnu ei paa længe skulde blive vacant – Ledighed indtraf dog 1717 –, nok er det, Kongen skjænkede en Sum af 5000 Rdlr., hvorfor denne Gaard indkjøbtes. Handelen afsluttedes under 15de Oktober 1718 med Eierinden Karen Toller, Enke efter den en Maanedstid i Forveien afdøde Caspar Hermann v. Hausmann („Huusmand“,) en stor Magnat, der havde været Geheimeraad, R. af Dbr., Generallieutenant og Øverstcommanderende i Norge, Medlem af Slotsloven m. M.[1] Gaarden er ifølge Skjødet beliggende mellem „Tøger Ericksen Grøns Gaard paa den ene Side og til Grevenkops paa den anden.“ Til den hørte og en Have, der strakte sig til Admiralitetsraad Treschows, dengang af Etatsraad Stockflet beboede Gaard. Denne Gaard, for hvilken Kjøbesummen udgjorde 3800 Rdlr. og 100 Dukater i Guld (= 250 Rdlr.,)[2] blev da indrettet til Skole og den 13de Juli 1719 indviet af Rector i Overværelse af Kong Frederik den 4de selv og af Kronprindsen, som da vare her tilstede, „formodentlig“, siger Rosted, „i Anledning af et Tog, som dette Aar blev gjort til Sverrig.“

Over dette Skolelocale, der forhen ved en bestandig laaset Port var adskilt fra Nabogaarden, den nu til Prindsens Gade vendende Departements-Gaard, haves i en Regnskabs-Protokol en Beskrivelse og Inventarieliste af

  1. Om ham, se B. Moe Pers.-Hist. 1, 39 og 2, 169 og 279.
  2. Det Øvrige af den kongelige Gave paa 500 Rd. anvendtes til at erigere det tildels endnu bestaaende „Legatum Friderici Quarti.“